Pædagogisk fundament

 

·        Rummelighed.
Med udgangspunkt i en regel om, at man ikke kan blive smidt ud. Ofte har de unge tidligere følt sig opgivet. Vi overvejer ikke at give op, men bruger energien på at finde konstruktive løsninger. Denne indstilling kommer også til at præge de unges indbyrdes relationer.

·        Forudsigelighed og tryghed.
Gennem en aktiv hverdag, hvor der er struktur på såvel møde- og spisetider, som på praktiske opgaver og aktiviteter, som giver fælles oplevelser.

·        Opmærksomhed og nærvær.
Gennem aktiviteter, der foregår i et tæt samarbejde mellem de unge og voksne, der fokuserer på den enkeltes kvaliteter, og som kan guide de unge og insistere på, at deres ressourcer skal udnyttes til at skabe succeser.

·        En sund Livsstil.
Vi lægger vægt på en sund livsstil i en aktiv hverdag. Vi lægger vægt på at tilberede en sund, vitaminrig og gerne økologisk kost, og vi lægger vægt på motion, også i form af idrætsaktiviteter og friluftsliv.

·        Meningsfuld deltagelse.
De unges deltagelse bliver meningsfuld, fordi der er brug for den enkeltes indsats. Det gælder, når den enkelte står for aftensmaden, men også når vi skal klare udfordringer på en rejse, eller opsætte et teaterstykke.

·        Praktiske færdigheder.
Ved at den unge sammen med voksne deltager aktivt i alle hverdagsaktiviteter, som madlavning, rengøring, havearbejde og vedligeholdelsesopgaver udvikles praktiske færdigheder, der også er nyttige i et efterfølgende voksenliv.

·        Spændende oplevelser.  
Vi lægger stor vægt på spændende og udviklende oplevelser. Vi tager derfor initiativ til, og deltager i en række arrangementer. Det drejer sig om såvel sportsarrangementer, naturoplevelser og rejser, som kulturelle oplevelser i form af koncerter og teater og meget mere.



 

 

Print friendly


Photo Gallery Contact info Login